Jelling Varmeværk

Råd og vejledning om brug af fjernvarme i lejligheder

Lejlighedens rum
Temperaturen
Brug alle radiatorer
Radiatortermostaten
Indstilling af termostaterne
Kontrol med termostaterne
Det varme vand
Udluftning
Fugt
Automatikanlæg
Når vi selv skruer ned
Hold øje med forbruget
Sådan er det med fjernvarme
Brug fjernvarmen rigtigt

Råd og vejledning om brug af varme i huse

Fjernvarme - et genbrugssystem
Boligens rum
Brug alle radiatorer
Radiatortermostaten
Indstilling af termostaterne
Kontrol med termostaterne
Udluftning
Fugt
Når vi selv skruer ned
Det varme vand
Alternativ opvarmning
Hold øje med forbruget
Det handler om afkøling
Hvad er god afkøling?
Et eksempel på afkølingens betydning
Sådan beregner du afkølingen

LEJLIGHEDENS RUM

Der må gerne være forskel på temperaturen i de forskellige rum i lej ligheden, men ikke for meget. For eksempel er det måske nok med 16-18C i soveværelset.

Hvis temperaturen i et rum skal være lavere end i de andre, bør døren være lukket.

Kommer temperaturen ned under 16C, kan det skade bygningen.
Det kolde rum trækker varme fra andre rum eller naboens lejlighed. Et rum skal varmes op af rum mets egne radiatorer - og ikke gennem en væg til et andet rum, hvor der er varmere.

For lave temperaturer kan desuden give fugtproblemer og bevirke, at der bliver fodkoldt.

Som tommelfingerregel er det derfor en god idé at have mindst 16C i alle rum.

TEMPERATUREN

Kontrollér rumtemperaturen med et godt termometer. I opholdsrum er 21C passende for de fleste. Er der brug for mere varme, kan du selvfølgelig skrue op for termostaterne.

At spare på varmen betyder ikke, at man skal sidde og fryse, men at man regulerer varmeforbruget på en måde, der både teknisk og økonomisk giver det bedste resultat.

Så kan du ellers indstille termostaterne, så radiatorerne giver nøjagtigt den temperatur i rummet, du gerne vil have.

BRUG ALLE RADIATORER

Brug altid alle radiatorer i samme rum. Det giver den absolut bedste varmeøkonomi, og samtidig kan du sagtens få den temperatur i rummet, som du ønsker.

Når radiatoren fungerer, som den skal, er den varm i toppen og kold i bunden.

Der er intet sparet ved at skrue helt op for en enkelt radiator i et rum og lukke for de andre.
Faktisk bruger én radiator, der er fuldt opvarmet, ofte mere varme end to eller tre, der kører på kvart drift.

Hvis du derimod bruger alle radiatorer som anbefalet, så udnytter du den tilførte varme på den mest hensigtsmæssige måde.

NB: En radiator bør aldrig tildækkes eller afskærmes. En sofa eller reol bør således ikke placeres lige foran en radiator.

RADIATORTERMOSTATEN

Det er termostaterne, der regulerer varmen i de enkelte rum.

De er forsynet med en føler, indbygget i håndtaget, eller en fjernføler placeret på væggen eller under radiatoren. Termostaten/føleren skal sidde frit og må ikke dækkes til af gardiner, møbler eller lignende.

Termostaterne sørger for, at der altid er den ønskede temperatur i rummet. Er det koldt udenfor, regulerer termostaterne således helt automatisk op for varmen i radiatorerne. Omvendt kan termostaterne også lukkes ned, hvis der tilføres anden varme fra f.eks. mennesker i stuen, tændte stearinlys, eller hvis solen skinner ind ad vinduerne.

Hvis du synes, radiatorerne er kol- dere, end de plejer at være, så prøv at kontrollere rumtemperaturen med et termometer.

INDSTILLING AF TERMOSTATERNE

Brug et godt termometer, når du skal indstille radiatortermostaterne. Termometeret placeres på en indervæg i ca. 1,5 m højde.

Stil termostaten i en mellemstilling. Efter et par timer kan du kontrollere, om temperaturen er passende.

Skru derefter lidt op eller ned, indtil du har den ønskede temperatur. Der kan godt gå én til to timer, før reguleringen kan mærkes.

Når du har fundet en passende temperatur, kan du eventuelt sætte en markeringsstreg på ventilen med en sprit- eller kuglepen.

Nogle termostater er forsynet med en "huske-ring". Den er beregnet til at markere din foretrukne indstilling.

KONTROL MED TERMOSTATERNE

Det er nemt selv at kontrollere, om termostaterne virker, som de skal. Når du skruer helt op, skal radiatoren blive varm over det hele. Omvendt skal den - efter en time eller to - blive kold, når du lukker termostaten.

Kontrollér termostaterne en til to gange om året. På den måde får du undersøgt, om der er defekte termostater, som bør repareres eller skiftes ud. Du får også kontrolleret, om en termostat i l ejligheden har "sat sig fast" i en bestemt position. Det kan typisk ske, hvis den har været lukket i længere tid.

Hvis du er i tvivl efter din egen kontrol, så tal med varmemesteren eller den energiansvarlige i ejendommen.

DET VARME VAND

Temperaturen på det varme brugsvand bør ikke overstige 50C.

Ved højere temperatur opstår der risiko for kalkdannelser i varmtvandssystemet og dermed tilstening af vandvarmeren.

Vask ikke op undeer rindende vand og husk, at brusebad er mere energibesparende og derfor også billigere end karbad.

I et almindeligt badekar bruger man typisk ca. 125 liter vand. Med et 5 minutter langt brusebad bruger man ca. 45 liter vand.

UDLUFTNING

Vi trives bedst i frisk luft. Stillestående luft i boligen optager bl.a. fugt og bliver iltfattig.

Luft derfor ud flere gange om dagen. I forbindelse med madlavning og bad kan det naturligvis anbefales at lufte ekstra ud.

Den bedste måde at lufte ud på er at skabe gennemtræk 5-7 minutter. Det giver den ønskede luftfornyelse, uden at vægge og møbler bliver kolde.

Husk at lukke for termostaterne, mens du lufter ud.

Den friske luft, der kommer ind, er ofte koldere end luften i rummet. Det vil termostaten registrere som et tegn på, at der skal skrues op for varmen.

Undgå derfor også at lade vinduer stå på klem i længere tid ad gangen.

FUGT

Du kan begrænse fugtproblemer ved at sørge for, at temperaturen aldrig kommer under ca. 16C. Samtidig skal der være hyppig udluftning i rummet.

Undlad at stille møbler med store, lodrette flader (f.eks. et skab eller et klaver) helt op ad kolde ydervægge. Det trækker nemt fugt.

Hvis der kommer dug i hjørnerne af termoruder, er det et tegn på, at der er for fugtigt i rummet.

Det er også en god idé at sikre sig, at der er aftræk eller udsugning i køkken og badeværelse.

Endelig kan det anbefales at lufte ekstra godt ud, hvor der er mennesker i længere tid ad gangen - f.eks. i soveværelset.

AUTOMATIKANLÆG

I nogle ejendomme er der et automatikanlæg, der regulerer temperaturen på vandet til radiatorerne i forhold til udetemperaturen.

Når det er koldt udenfor, skrues der automatisk op for temperaturen på vandet og omvendt, når udetemperaturen stiger.

På den måde begrænses varmetabet i ledningsnettet - et tab, som lejerne betaler for, men som ingen jo rigtigt har nogen nytte af. Ejendommens varmeanlæg kan også være forsynet med automatik, der sørger for, at temperaturen på vandet ti radiatorerne er lavere om natten (tidsstyret natsænkning).

NÅR VI SELV SKRUER NED

Du kan naturligvis også selv skrue ned for varmen om natten, men ikke for meget. De fleste vil jo gerne spare, hvor de kan. men hvis temperaturen bliver for lav, skal der meget til for at varme lejligheden op igen. - Måske endda så meget, at der alligevel intet er sparet.

Det samme gælder, når du tager på arbejde eller væk i en kortere periode.

Hvis du derimod er bortrejst i længere tid, er der naturligvis ingen grund til, at temperaturen i lejligheden er lige så høj, som når du er hjemme.

- Bare du husker, at der altid bør være mindst 16-18C i alle rum. Så er du sikker på, at der ikke opstår fugtskader.

HOLD ØJE MED FORBRUGET

Aflæs målerne på radiatorerne med jævne mellemrum, og sammenlign eventuelt med sidste års forbrug.

Du kan også studere det årlige varmeregnskab, så du ved, hvad du betaler for. Kontakt eventuelt udlejeren, hvis du er i tvivl om noget.

I større ejendomme er det varmemesteren, der kontrollerer fjernvarmeanlægget. Spørg ham eller

hende, hvis der er problemer med opvarmningen.

I mindre ejendomme med flere lejemål kan det anbefales, at der er én energiansvarlig, der regelmæssigt aflæser hovedmålerne og holder øje med driften.

Det kan eventuelt ske i samarbejde med en VVS-mester elle en medarbejder på varmeværket.

SÅDAN ER DET MED FJERNVARME

Hvis du følger rådene på denne side, er der gode forudsætninger for, at du både får en fornuftig varmeøkonomi og et rigtigt godt indeklima i lejligheden.

Gælder det også dine naboer, så er I i fællesskab med til at sikre et samlet varmeforbrug, alle kan være godt tilfredse med.

Med fjernvarme er man nemlig en del af et kollektiv, fordi forbruget afregnes i forhold til, hvor meget varme der i alt sendes ud til ejendommen.

Både hvad drift og varmeøkonomi angår, kan en ejendom altså betragtes som én stor husholdning, selvom forbruget naturligvis også afregnes individuelt.

Derfor opfordres alle til at udvise "godt nabosind". I virkeligheden er det jo så lidt, der skal til ...

BRUG FJERNVARMEN RIGTIGT

Fjernvarmen er en af de energiformer, vi har, der skaber mindst forurening. Hvis du bruger fjernvarmen, som det anbefales her, får du:

En fornuftig varmeøkonomi
Et godt og behageligt indeklima i lejligheden

Hvis alle i ejendommen er med på ideen, er I fælles om at sikre:

Et bedre, samlet varmeregnskab for ejendommen
Et renere miljø i lokalsamfundet

FJERNVARME - ET GENBRUGSSYSTEM

Princippet i en fjernvarmeforsyning er enkelt.

Fra varmeværket pumper man opvarmet fjernvarmevand ud til forbrugerne. Hos forbrugerne anvendes fjernvarmevandet til at varme ejendommen og brugsvandet op med.

Herefter returneres det afkølede fjernvarmevand til varmeværket, hvor det igen varmes op og sendes ud.

Fjernvarmevandet cirkulerer altså i et lukket rørsystem.

BOLIGENS RUM

Boligens rum benyttes forskelligt, og derfor vil der også være forskel på, hvilken temperatur der er passende.

For de fleste er en stuetemperatur på 21oC, de temperatur der giver velvære. I køkkenet er et par grader lavere nok ønskeligt. I soveværelset er den ideelle temperatur mellem 16oC og 18oC.

Når temperaturen i et rum er lavere end i de tilstødende rum, bør døren være lukket. Det koldere rum vil nemlig trække varme fra de andre, og det kan bevirke, at der bliver fodkoldt.

Som tommelfingerregel er det en god ide at have mindst 16oC i alle rum. Men vær opmærksom på, at for hver grad temperaturen hæves, stiger varmeforbruget med ca. 5%.

Vigtigt! Temperaturen bør ikke komme under 14oC i noget rum, det kan skade bygningen og give problemer med fugt.

BRUG ALLE RADIATORER

Brug altid alle radiatorer i samme rum. Det giver absolut den behage- ligste varme og den bedste varmeøkonomi.

Der er intet sparet ved at skrue helt op for en enkelt radiator i et rum og lukke for de andre. Faktisk bruger én radiator, der er fuldt opvarmet, ofte mere varme end to eller tre, der kører på kvart drift.

Hvis du derimod bruger alle radiatorer som anbefalet, så udnytter du den tilførte varme på den mest hensigtsmæssige måde.

Når radiatoren fungerer, som den skal, er den varm i toppen og kold i bunden.

NB: En radiator bør aldrig tildækkes eller afskærmes. En sofa eller reol bør således ikke placeres lige foran en radiator.

RADIATORTERMOSTATEN

Det er termostaterne, der regulerer varmen i de enkelte rum.

De er forsynet med en føler, indbygget i håndtaget, eller en fjernføler placeret på væggen eller under radiatoren. Termostaten/føleren skal sidde frit og må ikke dækkes til af gardiner, møbler eller lignende.

Termostaterne sørger for, at der altid er den ønskede temperatur i rummet. Hvis der er koldt udenfor, sørger de altså helt automatisk for, at der bliver skruet op for varmen iradiatorerne. Omvendt lukker termostaterne også ned for varmen, hvis der tilføres anden varme fra f.eks. mennesker i rummet, tændte stearinlys, og når solen skinner ind ad vinduerne.

Hvis du synes, radiatorerne er kol- dere, end de plejer at være, så prøv at kontrollere rumtemperaturen med et termometer.

INDSTILLING AF TERMOSTATERNE

Brug et godt termometer. Termometeret placeres på en indervæg i ca. 1,5 m højde.

De fleste termostater er forsynet med en "huske-ring". Den er beregnet til at markere din foretrukne indstilling, så det er let at vende tilbage til den rette indstilling igen, f.eks. efter at have lukket ned for varmen i forbindelse med udluftning.

KONTROL MED TERMOSTATERNE

Det er nemt selv at kontrollere, om termostaterne virker, som de skal.

Når du skruer helt op, skal radiatoren blive varm over det hele. Omvendt skal den - efter en time eller to - blive kold, når du lukker termostaten.

Kontrollér termostaterne en til to gange om året. På den måde får du undersøgt, om der er defekte termostater, som bør repareres eller skiftes ud.Du får også kontrolleret, om en termostat har "sat sig fast" i en bestemt position. Det kan typisk ske, hvis den har været lukket i længere tid.

Hvis du stadig i tvivl, om termostaterne fungerer optimalt efter din egen kontrol, så tal med varmeværket eller din vvs-installatør.

UDLUFTNING

Vi trives bedst i frisk luft. Stillestående luft i boligen optager bl.a. fugt og bliver iltfattig.

Luft derfor ud flere gange om dagen. I forbindelse med madlavning og bad kan det naturligvis anbefales at lufte ekstra ud.

Den bedste måde at lufte ud på er at skabe gennemtræk 5-6 minutter. Det giver den ønskede luftfornyelse, uden at vægge og møbler bliver kolde.

FUGT

Du kan begrænse fugtproblemer ved at sørge for, at temperaturen aldrig kommer under 14oC. Samtidig skal der være hyppig udluftning i rummet.

Hvis der kommer dug i hjørnerne af termoruder, er det et tegn på, at der er for fugtigt i rummet.

Undlad at stille møbler med store, lodrette flader (f.eks. et skab eller et klaver) helt op ad kolde yder- vægge. Det forårsager ofte fugtproblemer.

Det er også en god idé at sikre sig, at der er aftræk eller udsugning i køkken og badeværelse.

Endelig kan det anbefales at lufte ekstra godt ud, hvor der er mennesker i længere tid ad gangen - f.eks. i soveværelset. Mennesket afgiver nemlig ca. to liter vand i døgnet.

NÅR VI SELV SKRUER NED

Du kan naturligvis skrue ned for varmen om natten, men ikke for meget. De fleste vil jo gerne spare, hvor de kan. Men hvis temperaturen bliver for lav, skal der meget til for at varme boligen op igen. - Måske endda så meget, at der alligevel intet er sparet.

Det samme gælder, når du tager på arbejde eller væk i en kortere periode. Hvis du derimod er bortrejst i længere tid, er der naturligvis ingen grund til, at temperaturen i din bolig er lige så høj, som når du er hjemme. Bare du husker, at temperaturen i huset ikke må komme ned under 14oC.

DET VARME VAND

Temperaturen på det varme vand fra hanen bør ikke overstige 50C.

Ved højere temperatur opstår der risiko for kalkdannelser i varmtvandssystemet, og det kan medføre tilkalkning af vandvarmeren.

Vask ikke op under rindende vand og husk, at brusebad er mere energi-besparende og derfor også billigere end karbad.

I et almindeligt badekar bruger man typisk ca. 125 liter vand. Med et 5 minutter langt brusebad bruger man ca. 45 liter vand.

ALTERNATIV OPVARMNING

Når man har fjernvarme, skal man tænke sig om en ekstra gang, før man f.eks. tænder for en elvarme- ovn. En elvarmeenhed vil normalt være meget dyrere en end fjern- varmeenhed.

En brændeovn kan være hyggelig og give dejlig varme. Om det så er økonomisk fordelagtigt, afhænger af brændets pris og energiindhold.

Husk at træ, der er imprægneret, malet eller lakeret, ikke må brændes. Det samme gælder limtræ, spånplader og lignende.

HOLD ØJE MED FORBRUGET

Normalt er et fjernvarmeanlæg problemfrit. Men der kan være en defekt ventil, der kan opstå en utæthed et sted, eller måleren kan måske svigte.

Derfor anbefales det at aflæse varmemåleren mindst én gang om ugen og skrive resultatet ned.

Skulle der opstå problemer omkring forbruget, vil en eventuel reklamation normalt kun kunne behandles, hvis der foreligger en regelmæssig ført måleraflæsning.

Du kan også få andre interessante informationer ved at aflæse måleren. - Oplysninger, som kan give dig en bedre forståelse for, hvorfor de råd, du får her, er værd at følge. Bl.a. er det vigtigt at kende anlæggets afkøling.

DET HANDLER OM AFKØLING

Alle ved, at varmeregningen bliver mindre, hvis man bruger det varme vand med omtanke - både det i hanerne og det i radiatorerne.

Men ved du, at forskellen mellem fjernvarmevandets fremløbs- og returtemperatur også har en betydning for økonomien?

Den forskel kaldes for afkølingen. Jo koldere fjernvarmevandet er, når det sendes tilbage til varmeværket, jo bedre har man udnyttet den varme, der er i fjernvarmevandet.

Prøv engang og føl på returrøret på en radiator, der er åben. Røret skal føles koldt eller lunkent, så er afkølingen sandsynligvis god.

HVAD ER EN GOD AFKØLING?

Jo bedre fjernvarmevandet afkøles, inden det sendes tilbage til varme- værket, jo mindre vand skal der varmes op og sendes i cirkulation (se Fjernvarme et genbrugssystem)

Hvis fjernvarmevandet ikke afkøles tilstrækkeligt, sker gennemstrømningen nemlig alt for hurtigt. Det medfører, at varme- værket enten skal sende større mængde fjernvarmevand i cirkulation eller hæve temperaturen.I begge tilfælde kræver det et større energiforbrug, og det belaster både miljøet og økonomien.

I vinterperioden (november-marts) bør det være muligt at opnå en afkøling på mindst 35oC.

I sommerperioden vil afkølingen være svingende, afhængig af varmebehovet.

ET EKSEMPEL

Her kan du se, hvad der i princippet sker, når afkølingen ikke er god nok.

I eksemplet får alle fire huse leveret samme mængde varme, nemlig 1 MWh (megawatt-time).

Men se lige, hvad der sker med forbruget af fjernvarmevand, hvis afkølingen ligger på 20oC og derunder! Det stiger voldsomt, og så får varmeværket større omkostninger til opvarmning af fjernvarmevandet.

Hvis alle på fjernvarmenettet får mere ud af energien i fjernvarme- vandet, så vil varmeværket kunne nedbringe omkostningerne til at få vandet varmet op og pumpet rundt.

En god afkøling er til gavn for både økonomi og miljøet i lokalsamfundet

SÅDAN BEREGNER DU AFKØLINGEN

På nogle varmemålere kan man se, hvad den aktuelle afkøling ligger på. Men det giver et falsk billede af, hvordan det ser ud over en længere periode.

For at få et korrekt indtryk af ens afkøling, kan man udregne "den gennemsnitlige afkøling" f.eks. over et år.Resultatet er et udtryk for, hvor mange grader (oC), afkølingen i gennemsnit har været.

Det kan du så sammenholde med eksemplet i punktet (Et eksempel på afkølingens betydning) - og husk, at jo højre tallet er, jo bedre!

BEREGNINGSMETODE:

Forbrug i MWH * 860 = °C
m³

Eks.

Varmemåleren aflæst den 01.10.03 til 200,500 MWH og 5012,00 m³

Varmemåleren aflæst den 01.11.03 til 202,800 MWH og 5065,60 m³

Forbrug i perioden (MWH): (202,800 - 200,500) MWH = 2,300 MWH

Forbrug i perioden (m³): (5065,60 - 5012,00) m³ = 53,6 m³

Udregning: 2,300 * 860 = 36,9 °C (Tallet 860 er en konstant faktor)
53,6 m³

Hvis det udregnede tal er under 28°C , bør varmeværket kontaktes.